Lektor Laursens tale til jubilarerne

Velkommen, min ven, så ses vi igen

Kære jubilarer fra nær og fjern og fra mange årgange!

Under besøget på jeres gamle skole i formiddags har I nok lagt mærke til, at dimittendbillederne er blevet fint sat op, så I ser jeres ungdoms ansigtstræk og jeres navne og kan fornøje jer med at mindes og blive husket.

I har meget forskellige erindringer fra jeres skoletid i de forskellige perioder, - og hvad der sker i gymnasieskolen i dag, har vist ikke alle klare forestillinger om.

Før i tiden havde skolen en fælles morgensang. Hvor meget poetisk fællesskab der kom ud af det, er svært at sige og let at undervurdere.

Morgensang salmer og sange var dansk tradition.

I vore dage er vi nødt til at tænke på hele kloden fra Europa til Afghanistan.

Hele kloden, med al dens sult og CO2 udslip.

Men har I tænkt på, at den fornemste af vore gamle morgensalmer slet ikke er fremmed for det globale sigte, når det hedder:

Den signede stund, den midnatstid,
Vor Herre han lod sig føde.
Da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt som jorden bold
skal lysne udi og gløde.

Tilbage