|
Dimissionstale 2013
Kære dimittender
- studenter fra det almene gymnasium og hf.
Engang for mange år siden blev der skrevet en revyvise, der for så vidt kunne være møntet på hver og en af jer eller i hvert fald på de mandlige studenter. Som det vil fremgå er revyvisen nemlig fra før ligestillingens tid:
Man kan jo ikke gøre for at man har charme
Og rent magnetisk drager frøkner og så fru´r
Men der blir for min skyld udstødt suk i mange barme
Og der blir drømt om mig i mangt et jomfrubur
Jeg ligefrem vader rundt i hvide kvindearme
Så jeg må sådan gå og passe på mig selv
Sku´ man ha´ vrøvl bar’ fordi man har en smule charme
Man kan vel ikke gøre for det, kan man vel?
Tekst og melodi blev en ørehængende evergreen. Jeg forestiller mig, at det nok de seneste par uger er foregået på nogenlunde samme melodi i rigtig mange hjem omend med let ændret tekst, måske sådan lidt a la:
Man kan vel ikke gøre for, man har eksamen
Og rent naturligt så må døgnserviceres
Ja der blir for min skyld sagt både Gud og amen
Og kokkereret samt bagt kager, der glaseres
Stor bekymring hvis jeg får en smule snue
Så jeg må sådan gå og passe på mig selv
I hvert fald lige til jeg har den hvide hue
Til lykke til os alle og til især mig selv
Det er en eksamensevergreen, jeg tænker er sunget med stor intensitet også i år, men jeg tænker også, at alle parter - studenter, familie, kærester og andre pårørende på denne dag, dimissionsdagen er rigtig glade for, at sidste vers nu er sunget. Men den muntre melodi kan man selvfølgelig godt nynne med på et stykke tid endnu. Men teksten derimod er det lidt med, som med den sne der faldt i fjor. For hvem husker den, og hvem husker nu, at for kun et par måneder siden sidst i marts var der snestorm?
Der var snebolde og meget andet i luften den dag. Adskillige af Statsskolens elever demonstrerede en form for sneboldeffekt ved i stigende omfang at henvende sig på kontoret og give udtryk for at uvejret var af en så voldsom karakter, at busserne nok snart ville holde op med at køre, og så kunne I ikke komme hjem, og så burde Statsskolen straks lukke, og så skulle man sende alle eleverne hjem og ellers, så var det i hvert fald Statsskolens skyld. Nå - vi lukkede ikke skolen, og da dagen var forbi, tog I bussen hjem.
Anderledes i en af nabobyerne hvor en elev, der udgav sig for at være fra Sydtrafik, ringede til sit gymnasium og oplyste, at om en time indstillede Sydtrafik al buskørsel. Så ringede dette gymnasium til byens andet gymnasium, og derefter sendte begge gymnasier alle eleverne hjem.
Jeg kan naturligvis godt leve med, at det ikke lige netop var Aabenraa Statsskole, der blev ramt af den slags studenterløjer, men når det er sagt, synes jeg også, at historien er et meget smukt udtryk for den høje grad af tillid, som vi nærer til hinanden i det danske samfund.
Det danske samfund er et fællesskab af de større, men der findes både mange mindre og mange meget større fællesskaber. Fællesskaber gør livet både bedre og nemmere, men hvordan fungerer et godt fællesskab? Og hvorfor er tillid så vigtig, når det handler om menneskers fællesskaber?
Her i 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel kommer man ikke uden om at spørge, hvad Kierkegaard mener om den sag, ikke så meget p.gr.a. de runde år, men fordi Søren Kierkegaard er den første, der lader sin tænkning kredse om Hin Enkelte. Med det udgangspunkt bliver Kirkegaard om nogen modernitetens ophavsmand. Hans tænkning gennemsyrer den dag i dag vores forståelse af os selv og verden omkring os.
Jeg skal under hensyntagen til, at I nu er blevet studenter og, at dagen i går kan have været ….. krævende her nøjes med det første af to helt minimale Kierkegaardcitater nemlig ”… at det er lige sandt, at ethvert menneske er det almen-menneskelige og tillige en undtagelse”.
Det betyder, at vi alle, også netop du kære student, har en bunden opgave her i livet. Du skal blive dig selv. Du skal træde i karakter, og når du hører det her, når du taler med andre, ja, i alt hvad du gør, så oplever du dig selv som noget ene-stående, som en undtagelse.
Lige præcis heri ligger Kierkegaards lige så væsentlige pointe. For når noget gælder for alle, så peger det hen på det, som også er indeholdt i citatet: At du kære student forstået som Hin Enkelte, samtidig er en del af noget større nemlig af det almenmenneskelige.
Personligt havde Kierkegaard det svært med fællesskaber, men essensen i hans tænkning er, at alt skal begynde og slutte som noget, du – hver enkelt af os også Kierkegaard - rent personligt kan stå inde for. Også hvis det er et fællesskab, det drejer sig om. Først og sidst hos Kierkegaard er valgene den enkeltes ansvar – Hin Enkeltes eksistentielle valg.
”Forandring fryder” lyder et kendt ordsprog. Det er ikke altid sandt. Tværtimod er der ofte en nærmest instinktiv opfattelse af forandringer, som noget negativt og en dermed forbunden modstand mod forandringer. Når I med udgangen af denne tale dimitteres til et liv efter den kendte og trygge tilværelse på Aabenraa Statsskole, tror jeg ikke og jeg vil da slet ikke håbe det, at der er ret mange af jer, der i dag opfatter denne forandring som noget voldsomt negativt.
Enhver forandring rummer nemlig en mulighed for personlig udvikling og vækst. Men det kræver ofte, at man mobiliserer en stor portion selvtillid, mod og tro på sig selv. ”At vove er at turde miste fodfæstet et øjeblik. Ikke at vove er at miste sig selv”, som et andet Kierkegaard-citat lyder.
Tvunget af omstændighederne – nu er I studenter, der er ingen mulighed for at blive her længere – skal I nu, fordi rammerne bliver så radikalt ændrede i gang med mulighederne for at reformulere jeres liv. I tilbydes nye spændende og positive valg mht. fremtidige studier og arbejdsliv, og med det fremtidige liv i det hele taget sådan, så det kommer til at stemme overens med jeres inderste håb og det, I hver især længes efter.
Fortsat uddannelse er dog vigtig for jer alle, fordi det for jer hver især er af afgørende betydning at forøge sit kundskabsniveau. Det er det fordi, hvor en uddannelse tidligere var næsten ensbetydende med social opstigning, er den nu en forudsætning for overhovedet at sikre sig muligheden for en plads på arbejdsmarkedet.
Jeg vil ønske for Hin Enkelte altså du kære student, at I hver især træffer de helt rigtige valg. At I har selvtilliden, modet og troen på jer selv. At I udnytter jeres ene-stående muligheder.
Jeg vil også håbe, det sker ikke alene i tillid til egne evner, men også i tillid til det danske samfund.
Udover forpligtigelsen over for Hin Enkelte, har I nemlig en tilsvarende stor forpligtigelse til at indgå i og videreudvikle det fællesskab, det samfund, hvis fremtid bygger på jer og på den måde I indgår i fællesskabet og former det. Med andre ord er det en af jeres store opgaver at vedligeholde den høje sociale kapital, der kendetegner det fællesskab, som det danske samfund er.
Velfungerende fællesskaber store som små har en lang række positive effekter for både det enkelte menneske og for samfundet som helhed. I denne sammenhæng er det centrale begreb social kapital.
Stor social kapital gør fx virksomheder mere konkurrencedygtige og nationer mere velstående. Social kapital kan aflæses i sygdomsstatistikker, hvor der blandt folk, som indgår i sociale fællesskaber er færre hjerteanfald, selvmordforsøg og depressioner. I jo højere grad folk fx kender navnene på hinanden i et område altså jo højere social kapital, der er til stede des mindre kriminalitet.
Social kapital - social tillid kan komprimeres til spørgsmålet: Kan man generelt stole på andre folk, eller skal man være mistænksom? Det er den faktor, der er afgørende for, hvordan et velfærdssamfund hænger sammen. Jo mere social tillid, jo bedre.
Man kan fx måle et lands tillidsniveau på, hvor stor en procentdel af et lands befolkning, der svarer ja på spørgsmålet: Kan man generelt stole på andre mennesker? I den type undersøgeler ligger de nordiske lande altid højest placeret, og allerøverst ligger Danmark, hvor 68,1 % svarede ja til netop det spørgsmål.
Til sammenligning kan nævnes, at lidt længere nede på listen følger andre europæiske lande fx Holland med 54,7, mens tillidsniveauet i Tyrkiet og Brasilien, der aktuelt plages af social uro, måske ikke overraskende er ligger lavt med henholdsvis 8,9 og 5,8.
Der er altså indlysende fordele ved at leve i et samfund med stor sammenhængskraft. At det netop er i de nordiske lande, at den sociale kapital og sammenhængskraft er højest, er der en række historiske grunde til, som det ville føre for vidt at komme ind på her, men man kan på baggrund af forskellige udviklingstendenser stille spørgsmålet, om vi stadig hænger sammen i det moderne samfund? Eller er fællesskaberne på vej til at falde fra hinanden?
Griskhed er en af de syv klassiske dødssynder. Grådighed ikke kun i det private erhvervsliv eller i topledelsen hos nabobyers banker, men en griskhed der også har bredt sig til topembedsmænd i det offentlige, når chefen fx ved en stillingskontrakts udløb honoreres med et rundhåndet fratrædelsesbeløb, hvorefter chefen uændret fortsætter i stillingen.
Griskhed er en dødssynd, der i det moderne velfærdssamfund over de senere år har haft gode vækstbetingelser. Når der netop nu er megen offentlig fokus på griskhed, er det et sundhedstegn, fordi kritikken heraf er et højtillidslands typiske reaktion på folk, der bryder tilliden.
At medvirke til at samfundet fortsat bliver ved med at være præget af anstændighed og redelighed i stedet for grådighed og fiflerier er en af jeres fremtidige permanente udfordringer. Let bliver det nødvendigvis ikke, heller ikke selvom man er student fra Aabenraa Statsskole. Lad mig her diskret bemærke, at tidligere skatteminister Troels Poulsens spindoktor er student fra Aabenraa Statsskole, så farer lurer altså på os alle.
En anden endnu større udfordring udspringer af det faktum, at ikke bare Danmark og de skandinaviske lande, men hele Europa står med en historisk udfordring. Europæiske lande har i de seneste årtier fået mange nye indbyggere fra andre lande.
Forskningen peger fx på at de lavpraktiske fællesskaber, der har størst succes med at forbinde folk med forskellig baggrund, er fællesskaber der ofte involverer sport og musik, som er nonverbale aktiviteter. Dvs. sproget starter ikke med at være en hindring for det, man er fælles om.
Udfordringen handler om at skabe et nyt fælles ”vi” med plads til indbyggere fra andre kulturer.
Skal vi som moderne samfund hænge sammen nytter det ikke, at vi kun indgår i fællesskaber med dem, der er ligesom os selv.
Det er mig derfor også en ekstra glæde hvert år i de senere år og således også i år at se mange elever som med en anden herkomst end dansk tager en studentereksamen. Jeg ved godt, at mange af jer faktisk er født i Danmark eller har levet her størstedelen af jeres liv, men det mindsker jo ikke glæden ved at se unge mennesker uanset baggrund tage en studentereksamen.
I har alle hver og en af jer studenter investeret i jer selv, og samfundet har investeret i jer. Nu er det tid at forlade Aabenraa Statsskole. En større verden kalder. Store opgaver venter jer alle. Vi forventer meget af jer, og vi ved, at I vokser med opgaven, sådan som I har vist det gennem de to til tre år, I har været hf- eller stx-elever på Aabenraa Statsskole.
Det er tid at træde i karakter – det er tid at vokse i nye tillidsfulde fællesskaber.
Til lykke med jeres studentereksamen
Til lykke først og fremmest for jer selv, men også til lykke for danske samfund.
Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Aabenraa Statsskole.
|
