Lektor Aage Laursens tale til jubilarerne.
Kære gamle elever fra nær og fjern og fra mange årgange!
Nogle af jer har været rundt på skolen og set, hvad der er tilbage fra jeres tid, og som I kan genkende. Udstoppede fugle og så videre. For mit vedkommende burde jeg bære en lille seddel med påskrift 1952-92. Det var de år, jeg blev brugt i firmaet.
I 1952 var jeg altså den yngste i lærerkollegiet. Adskillige af de andre stod foran at blive pensionerede, og efter ret få år var jeg en af de ældste. Mine kære kolleger har betydet meget for mig. Da bjergsalamanderen og dens beskytter og udforsker fyldte flere sider i JydskeVestkysten i maj, vil jeg her mindes frk. Agnete Bisgaard for hendes kærlighed og indsigt i naturen og for hendes energi.
Frk. Bisgaards fag var altså biologi, og jeg var religionslærer. Jeg kan ikke mindes, at vi har drøftet, hvorledes religionen og naturvidenskaben kan forliges, men vi mødtes da i kirken hver søndag. Ganske naturligt.
Forhåbentlig kan I – og vi – længe blive ved at tale om, hvad Statsskolen har været for jer. Hermed blot en af facetterne!
